Publikationer

Litteraturliste - om SFL baseret undervisning og læring på dansk

Bock, K. (2011). Nye spilleregler for sprog i dansk - det funktionelle paradigme i danskundervisningen på læreruddannelsen. I: M. Vedsgaard Christensen og L. Møller Daugaard (red.), Sprog på spil: At sætte viden om sprog i spil i profession og uddannelse. Hans Reitzels Forlag.

Bock, K. (2017). Fra slugte nåle til liv på børnehjem: SFL-baseret undervisning med afsæt i autobiografiske tekster. I: Bock, K., M.V. Christensen, D.V. Eggersen, N.B. Gøttsche og M. Rydén (red.) (2017). Genrepædagogik og andre nye veje i læse og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag.

Bock, K., M.V. Christensen, D.V. Eggersen, N.B. Gøttsche og M. Rydén (red.) (2017). Genrepædagogik og andre nye veje i læse og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag.

Christensen, M.V. (2013). Genrer – betyder de noget i praksis? Viden om læsning nr. 13.

Christensen, M.V. (2014). Skrivning i skolen – undervisning i tekster og kommunikation. I: N. Mølgaard og B. Bang Carlsen (red.), Lærerprofiler i dansk. 3. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Christensen, M.V. (2014). Sprog og læring i genrepædagogikken. KvaN nr. 99.

Christensen, M.V. (2014). Genrepædagogik – mest i teorien. Webinar CFU/Nationalt Videncenter for Læsning. https://cfu.adobeconnect.dk/p35fhyziijw/?launcher=false&fcsContent=true&pbMode=normal (hentet 31.05.16).

Christensen, M.V. (2017). Genrepædagogik i grundskolen – Sølystskolen 2009-2016. Sprogforum nr. 63.

Christensen, M.V. (2017). Læremidler fra et andetsprogsperspektiv - Analyse og redidaktisering. I: Knudsen, S. Kragholm og L. Wulff (red.). Kom ind i sproget. København: Akademisk Forlag.

Christensen, M.V. og K. Bock (2011). Nye spilleregler i dansk: Det funktionelle paradigme i danskundervisningen på læreruddannelsen. I: L.M. Daugaard og M.V. Christensen (red.), At sætte viden om sprog i spil i profession og uddannelse. Aarhus: ViaSystime.

Christensen, M.V., J. Hellqvist og A.M. Dahl Jakobsen (2012). Genrepædagogik i teori og praksis – på samme tid. Fællesskrift 11.

Christensen, M.V. og I. Maibom (2012). En fabelagtig fornemmelse for sprog: Genrepædagogik i 3. Klasse. I: L.M. Daugaard og M.V. Christensen (red.), At sætte viden om sprog i spil i profession og uddannelse. Aarhus: ViaSystime.

Christensen, T. (2018): Notatteknik og tekstlæsning i naturfag i udskolingen: Reading to learn- metoden som udgangspunkt, i: Viden om læsning, nr. 24.

Derewianka, B. (2016). Vilde med sten – indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog. I: K. Bock, M.V.Christensen, D.V. Eggersen, N.B. Gøttsche og M. Rydén (red.), Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag.

Elgaard, K.M.E, Frandsen, C.A., Kabel, K (2018): Literacy og juridiske rollespil i gymnasiet og universitetet, i: Viden om læsning, nr. 24.

Gibbons, P. (2010). Læring gennem samtale. Unge Pædagoger 5.

Gibbons, Pauline (2016). Styrk sproget, styrk læringen. Sproglig udvikling og stilladsering i flersprogede klasserum. 2. udgave. Samfundslitteratur.

Hammond, J. (2012). Mundtlig sprogudvikling som en bro til literacy: Stilladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog. Viden om læsning nr. 12.

Høyrup, F. (2013). Tosprogede elevers særlige udfordringer med faglig læsning og skrivning. I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.), Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Jacobsen, G.K. og R. Mulvad (under udgivelse). Hvorfor skriver man i skolen? Sprogbaseret undervisning i Køge Kommune. Køge: Køge Kommune.

Jacobsen, S.K. (2013). Snyd eller stilladsering? - om læsning og skrivning i fremmedsprog. I: D. Østergren-Olsen og L. Herholdt (red.), Litteraturlyst og læring. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Jacobsen, S.K. (2017). Genrepædagogik i undervisningsfaget engelsk i læreruddannelsen. Sprogforum nr. 63.

Jacobsen, S.K (2016): Literacy for Begyndere. I: Gregersen, A.S. (Red.): Tidlig Sprogstart i Skolen, Samfundslitteratur: http://samfundslitteratur.dk/bog/tidlig-sprogstart-i-skolen (Vi arbejder også på en pendent i engelsk. Den kommer i august)

Jacobsen, S.K. og A.K. Kryger (2015). Reading 2 Learn Mr. Fox. Sproglæreren 1/2015.

Jacobsen S.K., M. Olsen og K. Søgaard (2017): Let's get started! Engelsk med billedbøger i indskolingen. Samfundslitteratur.

Jacobsen, S.K. og M. Olsen (2015). Kompetenceområder i sprogfagene - engelskfaget i et didaktisk perspektiv. I: A.S. Gregersen (red.). Sprogfag i forandring: pædagogik og praksis. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Jacobsen, S.K. og J. von Holst-Pedersen (2013). Sprog på skrift – Faglig læsning og skrivning i fremmedsprog. I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.). Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Jensen, P.G. og Illum, L. (2018): Kend dit værktøj. Et samarbejde mellem faglærer og læsevejleder, i: Viden om læsning, nr. 24.

Jensen, S. og Krenzen, A. (2018): Fagligt løft til læsesvage elever i udskolingen gennem fælles, fokuseret tekstlæsning, i: Viden om læsning, nr. 24.

Johansson, B. og A.S. Ring (2015). Lad sproget bære. Genrepædagogik i praksis. 2. udg. København: Akademisk Forlag.

Kabel, K. (2009). Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog. MONA 4/2009.

Kabel, K. (2012). Et sprog til at tale om litteratur: fra love <3 til fagligt værdsatte diskurser. I: D. Østergren-Olsen og L. Herholdt (red.), Litteraturlyst og læring. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Kabel, K. (2013). “At sætte faglige ord på processen – Faglig læsning og skrivning i håndarbejde”. I M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.), Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Kabel, K. (2013). En flyver i ord – Faglig læsning og skrivning i natur/teknik. I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.). Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Kabel, K. (2014). Ord på! Sprogbaseret undervisning i fag. Frederikshavn: Dafolo.

Kabel, K. (2015). Introduktion til Pauline Gibbons: “Læsning på andetsproget”. Literacy.dk. http://literacy.dk/wp-content/uploads/L%C3%A6sning-p%C3%A5-andetsproget_introduktion.pdf (hentet 31.05.16).

Kabel, K. (2017). Fagspecifik literacy - når elever skaber betydning. I: S.K. Knudsen og L. Wulff (red.). Kom ind i sproget.. København: Akademisk Forlag.

Kabel, K. (2017). ”Hvad gør hvilken grammatik godt for?”. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S.S. Fougt og A.K. Skyggebjerg (red.) Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 130-150

Kabel, K. (2016): Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på i udskolingen. Aarhus Universitet. DPU. ph.d. afhandling
http://edu.au.dk/fileadmin/edu/phdafhandlinger/Ph.D_Kristine_Kabel.pdf

Kabel, K. & L. Storgaard Brok (2018): Didaktik og kontekst: Vi trænger til en teoretisk afklaring af kontekstbegrebet i literacy-didaktikken. I: ,Christensen,T.S. N.Elf, P.Hobel, A. Qvortrup, S. Troelsen (red.), Didaktik i udvikling,Klim.

Kabel, K., R. Mulvad og J. Bremholm (2010). Evaluering af fagsprog. Nordand 2010 (2).

Kabel, K., M. Als Nielsen og A. Kruse Partsch (2014). Ord på! Litteratur. Frederikshavn: Dafolo.

Kabel, K., A. Kruse Partsch og M. Als Nielsen (2014). Ord på! Insekter. Frederikshavn: Dafolo.

Kabel, K., Lone Krogsgaard Svarstad og Thorkild Hanghøj (2017): Børns semiotiske erfaringer i relation til Minecraft. I: Sprogforum nr. 65, december 2017

Knudsen, S.K. og L. Wulff (red.) (2017). Kom ind i sproget. København: Akademisk Forlag.

Kofoed, U., R. Mulvad & I. Regnarsson (2017). Fra baller til sædemuskler - sprogbaseret fagundervisning. I: S.K. Knudsen og L. Wulff (red.). Kom ind i sproget. København: Akademisk Forlag.

Kress, G. (2012). Materialiseret meningsskabelse: Tanker om literacy, læsning og skrivning i konteksten af multimodal kommunikation. Viden om læsning nr. 12.

Krogh, T.K. og R. Mulvad (2012). Ud i skoven med skriften. I: S. Madsbjerg og K. Friis (red.), Skrivelyst i børnhaven. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Langkjær, H. og R. Mulvad (2011). På tur til Odense Zoo – et undervisningsforløb med kommentarer. DANSK 3/2011.

Love, K. og S. Humphrey (2013). Responsgenrer i skoleundervisningen: Sproget i arbejde. Viden om læsning nr. 13.

Mathiesen, F. (2013). Sprog i billeder – Faglig læsning og skrivning i billedkunst. I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.). Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Mulvad, R. (2002). Et ord flyver op. Skriftlighed. Undervisningsbog. Elevfagbog. Lærervejledning. København: Alinea.

Mulvad, Ruth (2002). Kommer tid – kommer sprog. Sproglære. Undervisningbog. Elevfagbog. Lærervejledning. København: Alinea.

Mulvad, R. (2008). Hvad betyder på? – semantik, grammatik og læseforståelse. Viden om Læsning nr. 4.

Mulvad, R. (2008). At skrive med funktionel lingvistik. FOKUS – på dansk som andetsprog for voksne nr. 42.

Mulvad, R. (2009). Læsning og fagsprog. Hjemkundskabsforeningens blad. Nr. 1 februar 2010

Mulvad, R. (2010). Faglig læsning på fremmedsprog. PS Praktisk Sprog. Tidsskrift for undervisere i fremmedsprog 3/2010.

Mulvad, R. (2010). Faglig læsning på fremmedsprog. PS Praktisk Sprog 3/2010

Mulvad, R. (2010). Faglig læsning – sproglig udvikling og sprogtilegnelse. Sproglæreren 4/2010.

Mulvad, R. (2011). Kan det være sjovt at skrive om havdyr? I: S. Madsbjerg og K. Friis (red.). Skrivelyst og læring. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Mulvad, R. (2012). Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. København: Akademisk.

Mulvad, R. (2012). SFL-baseret pædagogik – varianter og udviklinger. I: T.H. Andersen og M. Boeriis (red.), Socialsemiotik i Norden. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Mulvad, R. (2012). Faglig læsning. I: H.J. Kristensen og P.F. Laursen (red.). Gyldendals Metodehåndbog. København: Gyldendal.

Mulvad, R. (2012). Sprog i skole – om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Sproget i skolen. KvaN nr. 94.

Mulvad, R. (2013). Hvorfor fortjener fagtekster særlig opmærksomhed? I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.). Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Mulvad, R. (2013). Pres de halverede hvidløgsfed gennem en hvidløgspresser – Faglig læsning og skrivning i hjemkundskab. I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.), Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Mulvad, R. (2013). Hvad er genre i genrepædagogikken? Kære genre – hvem er du? Viden om Læsning nr. 13.

Mulvad, R. (2014). Sprog og læring. Literacy: sprog og læring. KvaN 99.

Mulvad, R. (2015). Hvornår er en elevtekst god? I: A. Golden og E. Selj (red.)- Skriving på norsk som andrespråk. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.

Mulvad, R. (2017). Sprogbaseret pædagogik – genrepædagogik. Sprogforum nr. 63.

Maagerø, E. (2012). Så mange måder at skabe mening på – Multimodale tekster. I: M.R. Abildgaard og S. Hammershøi (red.), Læsning og skrivning i alle fag. Frederikshavn: Dafolo.

Maagerø, E. (2013). Skrivelyst i matematik og naturfag. I: S. Madsbjerg og K. Friis (red.), Skrivelyst i fagene. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Maagerø, E. (2015). Om at læse på sætningsniveauet. I: E. Maagerø og E.S. Tønnesen (red.), At læse i alle fag. 2. oplag. Aarhus: Klim.

O’Halloran, K. og V.L. Fei (2011). Dimensioner af multimodal literacy. Viden om læsning nr. 10.

Polias, J. (2011). Samarbejde mellem engelsklærere og faglærere. Aktuelle forandringer I den pædagogiske praksis. Viden om Læsning nr. 9.

Projekt Uddannelsesløft (2015). Løft læringen – brug sproget. Erfaringer fra projekt Uddannelsesløft. Aalborg: Project Uddannelsesløft. http://www.uddannelsesloeft.dk/ (hentet 31.05.16).

Rose, D. (2016). Demokratisering af klasseværelset. I: K. Bock, M.V. Christensen, D.V. Eggersen, N.B. Gøttsche og M. Rydén (red.), Genrepædagogik og andre nye veje i læse og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag.

Sigsgaard, A.-V.M (2010). Min stue, min børnehave. I Mikkelsen, P. (red). Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Frederikshavn: Dafolo: s. 55-80.

Sigsgaard, A.-V.M. (2013). "Hvad skal jeg skrive? – Det må du selv vide…” Udvekslingsstrukturanalyse af samtaler mellem lærere og elever i dansk som andetsprog- og historieundervisning. Nordand nr. 8.

Sigsgaard, A.-V.M. (2013). Fælles konstruktion - stilladserende tale i skriveundervisningen. I: S. Madsbjerg og K. Friis (red.), Skrivelyst i fagene. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Sigsgaard, A.-V.M. (2014). "Brug dine egne ord!” – hvordan gør man sig legitim som DSA-elev i historieundervisningen? Sprogforum nr. 58.

Sigsgaard, A.-V.M. (2015). Demokrati og semantiske bølger i andetsprogsundervisningen. Viden om literacy nr. 18.

Sigsgaard, A.-V.M. (2015). Det kan også blive for hverdagsagtigt: om udviklingen af tosprogede elevers skolesprog i fagundervisningen ved hjælp af dt semantiske koordinatsystem og den semantiske bølge. Unge pædagoger nr. 4.

Sigsgaard, A.-V.M. (2017). Samtale og interaktion i undervisningen. I: S.K. Knudsen og L. Wulff (red.) Kom ind i sproget. København: Akademisk Forlag.

Thygesen, R. og K.L. Berge (2013). Skrivelyst - en vigtig del af elevens personlige udvikling og alle fags ansvar. I: S. Madsbjerg og K. Friis (red.), Skrivelyst i fagene. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Undervisningsministeriet (forår 2017). Inspirations- og vejledningsmaterialer. UCC og VIA. København: Styrelsen for It og Læring. http://www.emu.dk

Vilien, Katja (2017). Ind i teksten med flersprogede elever. I: S.K. Knudsen og L. Wulff (red.). Kom ind i sproget. København: Akademisk Forlag.

Østergaard, A.M. og G. Kjær (2013). Inklusionens didaktik. Frederikshavn: Dafolo.

Østergaard, W. (2017). Registerkontinuum - et værktøj til planlægning og refleksion. I: S.K. Knudsen og L. Wulff (red.). Kom ind i sproget. København: Akademisk Forlag.

Video:
Silkeborg Kommune. Genrepædagogik på Sølystskolen. http://kompetencecenter.silkeborgkommune.dk/Projekter/Genrepaedagogik
KompetenceCenter Integration. Udviklingsprojekt på Sølystskolen i Silkeborg. http://www.genrepaedagogik-silkeborg.dk/

Faglig læsning (‘Sneglen’). https://www.youtube.com/watch?v=j7-ZuRTMw1o

Reading to Learn på Rådmandsgade skole. https://www.youtube.com/watch?v=8v0MSeu1DOc

Bøger

Artikler

Præsentationer

Naturfagslæreren

Sproglæreren

Idrætslæreren

The divorce of language from languagelearning is an artefact of linguistics.

David Rose

Hvad er sprogbaseret læring?

- basisprincipperne i den socialsemiotiske pædagogiske tænkning

af Ruth Mulvad

At lære er at lære sprog, lære gennem sprog og om sprog er et grundlæggende tredimensioneltlæringsbegreb i den socialsemiotiske pædagogiske tænkning. Det har to implikationer:1. for at lære sprog må man også bruge sproget aktivt, dvs. lære gennem sprog. Denpædagogiske kontekst er en integreret del af læringen.2. at lære om sprog betyder at elever også får et metasprog om hvordan sprog skaberbetydning.Kernen i sprogbaseret undervisning og læring er valget af begreb om sprog i pædagogiskekontekster, nemlig systemisk funktionel lingvistik - SFL

Se artiklen her på siden: Hvad er SFL?, og en systematisk tilrettelæggelse af undervisnings- og læringsprocesser baseret på dette sprogsyn.

Sprog og læring er i denne version to sider af samme sag. Det er baggrunden for at M.A.K. Halliday kan sige:

Educational failure is primarily linguistic failure

(Learning Howto Mean. 1975).

Sprogbaseret undervisnings- og læringsdiskurs

Bag valg af aktiviteter og rækkefølge ligger et funktionelt beskrivelsesapparat for sprogbrug ikontekster, det såkaldte registerbegreb. I og med at undervisning ses som en semiotiskbetydningsdannelsesproces, kan den tilrettelægges systematisk som sproglig udvikling.Rækkefølgen i aktiviteterne bevæger sig trinvist fremad fra en overvejende hverdagsagtigtil en mere og mere situationsafhængig, skriftsprogsagtig måde at bruge sprog på som netoper kendetegnende for fagsprog.

Hvordan?

samtale, lytte, læse, skrive

–

kommunikationsmådeMundtlig nærhed Skriftlig distanceSprog som handling Sprog som refleksionInteraktiv, dialogisk Monologisk1

Denne lille introduktion består til dels af uddrag af min artikel Sprog og læring, i:

Literacy

–

sprog og læring. KvaN

nr. 99, 2014

Måder at bruge sprog på, kommunikationsmåde, går fra at bruge sproget som ledsagelse tilhandling (undersøgelse af skolens sommerfuglesamling) over forskellige former forrekonstruktion (noter, mindmap, mundtlige fremlæggelser) til sprog som refleksion(elevteksterne: beskrivelse af sommerfugle).Tilsvarende går bevægelsen i den faglige viden fra en hverdagsagtig til en faglig generel ogabstrakt viden.

Hvad?

indholdet

–

kommunikationsfeltAlmindelig SpecialiseretHverdag Teknisk, abstrakt

De nye vidensformer produceres trinvist. Kernepunktet i designet er at sætte eleverne iforskellige kommunikationsrelationer som hver især lægger op til forskellige måder at brugesprog på:

Hvordan?

roller og arbejdsmåder - kommunikationsrelationUformel og personlig Formel og upersonligLige magt og status Ulige magt og statusAlmindelig kontakt Svag eller ingen kontakt

I nær-situationer som fx i de indledende undersøgelser, bruges sproget naturligt som her-og-nu-sprog

–

det sprog som elever mestrer. Under den fælles produktion af mindmappetforhandler læreren sammen med eleverne sig frem til en mere faglig sprogbrug på baggrundaf elevernes forslag. I sidste trins selvstændige produktion er sprogbrugsituationen udendirekte modtager: eleverne skal bruge sproget situationsuafhængigt så deres tekst principieltkan læses af alle hen over tid og rum.Klasserumsdialogen er grundlæggende dialogisk. Eleverne deltager i produktionen af videnved at sættes i roller som vidende bidragydere:Eleverne undersøger fx skolens fuglesamling (Forberedelse) og laver notater (Aktivitet).Deres iagttagelser uddybes i en samtale om måden som noterne er struktureret på(Uddybning). De strukturerede noter udgør så forberedelsen til næste trins aktivitet,udarbejdelse af mindmappet idet eleverne kan bruge den viden som er fastholdt i noterne tilden fælles konstruktion af det, osv.Ingen elev bliver bedt om at levere en viden som ikke er fælles og synligt til stede iklasserummet.

Aktivitet

ELEV - lærer

Uddybning

LÆRER - ELEV

Forberedelse

LÆRER-elev

Det er en sådan gennemtænkt sprogbaseret stilladsering som muliggør at alle elever får enchance for at lære, og at alle elever føler ejerskab til den producerede viden fordi de har væretaktive bidragydere i den kumulative vidensopbygning, både om emnet, fx sommerfugle og denmåde en faglig viden produceres på lige fra tekststruktur til valg af sproglige mønstre. De harikke alene opbygget et metasprog om sommerfugle, men også et metasprog om fagsproget.Undervisningen kan hverken karakteriseres som lærerstyret eller elevcentreret, men sombåde-og, og frem for alt sprogbaseret. Undervisningen styres snart af læreren, snart af eleven,alt efter hvordan processen er designet, og den er grundlæggende dialogisk, også når det erlæreren der sætter rammerne.Betingelsen for dette er et diskursivt begreb om literacy der inkluderer vidensproduktionbåde som en pædagogisk proces (elevens fag-sproglige udvikling) og fagets indhold (fagetsfag-sproglige univers), jf. ordene af David Rose som står som motto for denne artikel:

Thedivorce of language from language learning is an artefact of linguistics.

Fokus på sprog ogfokus på det at lære sprog er uadskillelige.