Denne workshop er afholdt.

Du kan finde inspiration til dit arrangement. 

To workshopdage

- med fokus på sprogbaseret undervisning i grundskolens natur- og sprogfag, den 7. og 8. februar 2022

 

Grænseoverskridende tværfaglig undervisning med fokus på naturfag og litteraturundervisning i
dansk og sprogfag. Hvad er det særlige i fagene og hvordan kan de alligevel arbejde sammen?

 

Første dag drejer sig om naturfag:

Implementering af sprogbaseret tilgang til naturfagsundervisningen
Anette Vestergaard Nielsen, CFU KP og Utterslev skole
Oplægget er en præsentation af implementeringen af en sprogbaseret tilgang til naturfagene. Hvad
skal læreren vide om sprog, hvad det gør sproget i forskellige sammenhænge og hvilke didaktiske
værktøjer er nødvendige at kende? 
Jeg kommer med konkrete eksempler på undervisning til dig der skal i gang og en smule
baggrundsviden til dig, der er begyndt. Derudover præsenteres en implementeringsplan for en hel
eller en del af skolen, med en progression fra 0. - 9. klassetrin. Progressionen er inspireret af den
australske og svenske curriculum og viser sprogbaseret tilgang til læring som en iterativ proces,
hvor et trin bygger oven på et andet.

 

Anna-Vera Meidell-Sigsgaard, ph.d., lektor KP rapporterer fra et forsknings- og
udviklingsprojektet Semantiske Bølger og Sprogpædagogiske Snegle - en ny tilgang til
naturfag, der øger flersprogede elevers deltagelsesmuligheder: undervisere fra Københavns
Professionshøjskoles læreruddannelse arbejder sammen med natur/teknologilærere og dansklærere
for at koble kendte naturfagsdidaktiske indsatser med analytiske og didaktiske ’redskaber’ fra
sociologien (Legitimation Code Theory (LCT)) og den såkaldte sprogpædagogiske
’sneglemodel’. Formålet med projektet er at gøre naturfagsundervisningen vedkommende for
særligt flersproglige elever på mellemtrinnet, som forskningen har vist ofte gerne vil naturfag, men
alligevel klarer sig under gennemsnittet.
 
Gennem fælles planlægningsmøder, observationer af undervisning og sparring med de deltagende
lærere, samler og udvikler projektet inspirationsmateriale (i form af fx cases og/eller eksemplarisk forløb) for at omsætte den forskningsbaserede viden om LCT, sprogpædagogik og naturfagsdidaktik til konkrete ændringsforslag til brug i natur/teknologiundervisning på mellemtrinnet. I oplægget viser vi eksempler på nogle af de aktiviteter, lærerteamet har afprøvet med deres elever ved første forløb i projektets første fase og fremhæver nogle overvejelser ift. at indarbejde sprogpædagogiske tilgange i natur/teknologiundervisningen.

 

Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad, forfattere til bogen Veje til sprog i naturfag (udkommer
2021) udfolder forskellen på sprog i naturfag og danskfaget. Vi ser på den sproglige ressource
omstændighed i naturfag og dansk og viser at den sproglige funktion i et fag ikke direkte kan
overføres til et andet fag. Her ser vi måske en forklaring på den udfordring læsevejledere kan have
med at understøtte sprog i fagene da de som regel har rod i danskfaget. Alligevel må og skal fagene
arbejde sammen, og danskfaget har en særlig sproglig rolle i forhold til at give eleverne en
grundlæggende sproglig forståelse.
Vi arbejder på at få nogle lærerstuderende til at fortælle om deres erfaringer med at arbejde med
sprog i naturfag i deres bacheloropgave.

Tre bøger om sprog i naturfag præsenteres:
 John Polias (2020): Fagsprog i naturfag. At læse, skrive og ’gøre’ videnskab.
Akademisk Forlag.
 Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad (2021): Veje til sprog i naturfag, - faglig
udvikling i natur/teknologi i grundskolen. Akademisk Forlag.
 Bronwyn Parkin and Helen Harper (2018): Teaching with intent. Scaffolding academic
language with marginalized students. PETAA.

Foreningen for SFL i Professionerne holder sit 12. årsmøde i løbet af dagen med bl.a. valg til
bestyrelsen.

 

Den anden dag drejer sig om litteraturundervisning i fagene dansk, engelsk og tysk:
Prof. Mary Schleppegrell fra læreruddannelsen i Michigan, USA, måtte desværre aflyse sit besøg i Norden i foråret 2020. Ruth Mulvad starter dagen med en præsentation af Mary Schleppegrell og hendes arbejde med litteratur i skolen ud fra den netop udkomne bog, Women i social semiotics and SFL. Making a Difference der indeholder et interview med Mary Schleppegrell og otte andre indflydelsesrige forskere. Bogen er skrevet af Eva Maagerø, Ruth Mulvad og Elise Seip Tønnesen
(Routledge).

 

Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad står for en workhop om litteraturundervisning: På basis af Mary Schleppegrells arbejde med litteratur tager vi fat på aktuelle tendenser inden for litteraturundervisning i skolen som kan karakteriseres med buzzwords som scenariedidaktik, situeret didaktik, verdensvendthed. Novellen Den rigtige verden​ af Simon Fruelund, 2002, bruger vi som det praktiske eksempel på hvordan man kan gøre en sådan litteraturtilgang sprogbaseret.

 

Kathrin Bock og Susanne Jacobsen, VIA og KP, står for en workshop hvor vi arbejder med konkrete eksempler på hvordan man kan tilrettelægge en SFL-baseret undervisning med udgangspunkt i litterære tekster. Vi fokuserer på sproglige resurser der udvikler elevernes sproglige og litterære kompetencer, og vores pointe er at denne udvikling med fordel kan styrkes på tværs af sprogfagene dansk, engelsk og tysk.
Præsentation af tre centrale tekster af Mary Schleppegrell:
 Mary Schleppegrell (2004): The Language of Schooling. A Functional Linguistics
Perspective. Erlbaum
 Zhihui Fang and Mary Schleppegrell (2008): Reading in Secondary Content Areas. A
Language-Based Pedagogy. The University of Michigan Press.
 Luciana C. De Oliveira and Mary J. Schleppegrell (2015): Focus on Grammar and
Meaning. Oxford University Press

 

Præsentationer

Ni eksempler på kvinner som vil gjøre en forskjell i den sosialsemiotiske/SFL-verden

v/ Ruth Mulvad, Elise Seip Tønnessen og Eva Maagerø

Hvad skal en naturfagslærer vide om sprog v/ Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad

Naturfag og sprog v/ Anette Vestergaard Nielsen