Hvad er sprogbaseret læring?

Sprogbaseret læring handler om at bruge, forstå og udvikle sproget som en central del af undervisningen. I denne artikel introducerer vi de basisprincipper, der ligger til grund for den socialsemiotiske pædagogiske tænkning.

Af Ruth Mulvad

At lære er at lære sprog, lære gennem sprog og lære om sprog. Dette tredimensionelle begreb er centralt i den socialsemiotiske pædagogiske tænkning og har to væsentlige implikationer:

Lære gennem sprog: For at lære sprog må elever bruge sproget aktivt. Læring og den pædagogiske kontekst er uløseligt forbundet.
Lære om sprog: Elever skal også udvikle et metasprog – en forståelse af, hvordan sprog skaber betydning.

Kernen i sprogbaseret undervisning er brugen af systemisk funktionel lingvistik (SFL) som teoretisk fundament. Dette syn på sprog understøtter en systematisk tilrettelæggelse af undervisnings- og læringsprocesser, hvor sprog og læring ses som to sider af samme sag.

Som sprogforskeren M.A.K. Halliday udtrykker det: “Educational failure is primarily linguistic failure” (Learning How to Mean, 1975).

Sprogbaseret undervisning: En semiotisk tilgang

I den socialsemiotiske pædagogik beskrives undervisning som en semiotisk betydningsdannelsesproces. Det indebærer, at aktiviteter og deres rækkefølge designes med udgangspunkt i et funktionelt beskrivelsesapparat for sprogbrug i kontekster – det såkaldte registerbegreb.

Dette gør det muligt at skabe en progression fra hverdagssprog til mere abstrakt og fagspecifikt sprog.

Hvordan foregår sprogbaseret læring?

Sprogbaseret læring integrerer mundtlighed og skriftlighed, handling og refleksion i en trinvis progression. Eleverne arbejder eksempelvis med:

Samtale, lytte, læse og skrive: Elever går fra mundtlig nærhed til skriftlig distance, hvor sproget bruges både som handling og refleksion.
Kommunikationsrelationer: Eleverne deltager i aktiviteter, der bevæger sig fra uformelle og personlige roller til mere formelle og upersonlige roller.

For eksempel kan elever begynde med at undersøge skolens sommerfuglesamling (“Forberedelse”) og tage noter. Noterne uddybes i en dialog med læreren (“Uddybning”), og denne viden bruges senere i en mere selvstændig tekstproduktion. Denne proces sikrer, at sproglige mønstre og fagligt indhold udvikles parallelt.

Literacy som fundament

Sprogbaseret undervisning hviler på et diskursivt begreb om literacy, hvor elevernes fagsproglige udvikling og faget selv går hånd i hånd. Eleverne bliver aktive bidragydere i vidensopbygningen og udvikler ikke kun viden om emnet – fx sommerfugle – men også et metasprog om fagets struktur og sprogbrug.David Rose sammenfatter tankegangen: “The divorce of language from language learning is an artefact of linguistics.” Fokus på sprog og fokus på at lære sprog er uadskillelige.

Eksempler på praksis

For at illustrere sprogbaseret læring i praksis kan vi tage udgangspunkt i en række konkrete aktiviteter. Elever kan eksempelvis:

Arbejde med at beskrive og klassificere objekter, som en del af en naturfaglig lektion, og dermed udvikle både deres fagsprog og evnen til at udtrykke sig præcist.
Skrive refleksive dagbøger i dansk eller historie, hvor de analyserer tekster og hændelser, og derved træner abstrakt tænkning og argumentation.
Deltage i fælles læseaktiviteter, hvor de gennem samtale og diskussion udvikler en forståelse af tekstens struktur og sproglige virkemidler.

Disse aktiviteter illustrerer, hvordan sprogbaseret undervisning kan tilpasses forskellige fag og niveauer. Ved at integrere sproglige mål i faglige aktiviteter kan lærere skabe et rigt læringsmiljø, hvor eleverne både udvikler deres fagspecifikke og sproglige kompetencer.Sprogbaseret læring er dermed ikke blot en metode, men en helhedsorienteret tilgang, der understøtter elevernes læring på tværs af fag og kontekster.

Felt, relation og måde

Måder at bruge sprog på, kommunikationsmåde, går fra at bruge sproget som ledsagelse til handling (undersøgelse af skolens sommerfuglesamling) over forskellige former for rekonstruktion (noter, mindmap, mundtlige fremlæggelser) til sprog som refleksion(elevteksterne: beskrivelse af sommerfugle).Tilsvarende går bevægelsen i den faglige viden fra en hverdagsagtig til en faglig generel og abstrakt viden.

Hvad? indhold.

Kommunikationsfelt: Almindelig, Specialiseret, Hverdag, Teknisk, AbstraktNye vidensformer produceres trinvist. Kernepunktet i designet er at sætte eleverne i forskellige kommunikationsrelationer som hver især lægger op til forskellige måder at brugesprog påHvordan? Roller og arbejdsmåder.

Kommunikationsrelation: Uformel og personlig, Formel og upersonlig, Lige magt og status, Ulige magt og status, Almindelig kontakt, Svag eller ingen kontakt. I nær-situationer som fx i de indledende undersøgelser, bruges sproget naturligt som her-og-nu-sprog, det sprog som elever mestrer. Under den fælles produktion af mindmappetforhandler læreren sammen med eleverne sig frem til en mere faglig sprogbrug på baggrund af elevernes forslag. I sidste trins selvstændige produktion er sprogbrugsituationen udendirekte modtager: eleverne skal bruge sproget situationsuafhængigt så deres tekst principielt kan læses af alle hen over tid og rum.

Klasserumsdialogen er grundlæggende dialogisk.

Eleverne deltager i produktionen af viden ved at sættes i roller som vidende bidragydere: Eleverne undersøger fx skolens fuglesamling (Forberedelse) og laver notater (Aktivitet). Deres iagttagelser uddybes i en samtale om måden som noterne er struktureret på(Uddybning). De strukturerede noter udgør så forberedelsen til næste trins aktivitet, udarbejdelse af mindmappet idet eleverne kan bruge den viden som er fastholdt i noterne tilden fælles konstruktion af det, osv. Ingen elev bliver bedt om at levere en viden som ikke er fælles og synligt til stede i klasserummet.

Måder at bruge sprog på, kommunikationsmåde, går fra at bruge sproget som ledsagelse til handling (undersøgelse af skolens sommerfuglesamling) over forskellige former for rekonstruktion (noter, mindmap, mundtlige fremlæggelser) til sprog som refleksion(elevteksterne: beskrivelse af sommerfugle). Tilsvarende går bevægelsen i den faglige viden fra en hverdagsagtig til en faglig generel og abstrakt viden.

Det er en sådan gennemtænkt sprogbaseret stilladsering som muliggør at alle elever får en chance for at lære, og at alle elever føler ejerskab til den producerede viden fordi de har væretaktive bidragydere i den kumulative vidensopbygning, både om emnet, fx sommerfugle og den måde en faglig viden produceres på lige fra tekststruktur til valg af sproglige mønstre. De har ikke alene opbygget et metasprog om sommerfugle, men også et metasprog om fagsproget.

Undervisningen kan hverken karakteriseres som lærerstyret eller elevcentreret, men som både-og, og frem for alt sprogbaseret. Undervisningen styres snart af læreren, snart af eleven, alt efter hvordan processen er designet, og den er grundlæggende dialogisk, også når det er læreren der sætter rammerne.

Betingelsen for dette er et diskursivt begreb om literacy der inkluderer vidensproduktionbåde som en pædagogisk proces (elevens fag-sproglige udvikling) og fagets indhold (fagetsfag-sproglige univers), jf. ordene af David Rose som står som motto for denne artikel: The divorce of language from language learning is an artefact of linguistics. Fokus på sprog og fokus på det at lære sprog er uadskillelige.

Se også; sprog og læring. KvaN, nr. 99, 2014