SPROGBASERET LÆRING MED SFL
Undervisning med SFL - Oversigt over artikler
Opdateret 16. jan. 2025
Sølystskolen
Inspiration om genrepædagogik fra Sølystskolen Silkeborg Kommune. .
Opdateret 16. jan. 2025
Rådmandsgade Skole
Inspiration om Reading to Learn fra Rådmandsgade Skole, Københavns Kommune
Læs mere om R2L her
Opdateret 16. jan. 2025
Sneglen i praksis
National videncenter for læsning. En lidt ældre film. Nu kalder vi det sprogbaseret tilgang til læring og ikke faglig læsning.
Opdateret 16. jan. 2025
Veje til åbne tekstsvar
Vejen til åbne tekstsvar kan styrke skriftligheden i den daglige undervisning og kan anvendes når/hvis den skriftlige afgangsprøve ændres med åbne tekstsvar.
Læs mere her
Opdateret 16. jan. 2025
Tekster til naturfag
Præsentation på CFU sommer konference 2024
Hvilke tekster kan vække dine elevers nysgerrighed for naturfaglige emner?
Og hvordan kan du bruge dem til forskellige formål?
Se præsentation her
Opdateret 16. jan. 2025
Tekster på fem læseniveauer
Se eksempel på hvordan ChatGPT kan hjælpe med at omskrive en tekst til fem tekster med samme tema men på fem forskellige læseniveauer
Læs mere her
Opdateret 16. jan. 2025
Læs med et fagligt udbytte
For at hjælpe elever med at læse naturfaglige tekster med fagligt udbytte, introduceres sproglige redskaber som tekstoverskrifter, tekståbnere og afsnitåbnere. Disse værktøjer hjælper med at identificere tekstens fokus og struktur.
Læs artiklen i kort version her
Opdateret 16. jan. 2025
Dokumenter til brug i forberedelse af undervisning
Få inspiration til, hvordan sproglige elementer kan styrke naturfagsundervisningen i 1.-6. klasse. "Vejledning til progressionsplan" tilbyder konkrete aktiviteter, redskaber og en klar struktur for faglig og sproglig udvikling.
Opdateret 16. jan. 2025
Tilrettelæg vi en sprogbaseret undervisning med SFL?
Artiklen præsenterer en model for sprogbaseret undervisning med SFL, hvor læring bygger på erfaringer og gradvist udvikles til teoretisk viden gennem fire sprogbrugssituationer.
Læs mere her
Artikler
Tilrettelæg en sprogbaseret undervisning med SFL?
Artiklern beskriver, hvordan man kan tilrettelægge en sprogbaseret undervisning med udgangspunkt i systemisk funktionel lingvistik (SFL). Den introducerer en didaktisk model, hvor elevernes læring og sproglige udvikling ses som uløseligt forbundne. Artiklen præsenterer fire sprogbrugssituationer – ledsagelse, rekonstruktion, transformation og konstruktion/refleksion – der guider undervisningens progression. Fokus er på at bygge undervisningen op i små, sammenhængende trin, der tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og gradvist bevæger sig mod teoretisk forståelse, især med eksempler fra natur/teknologi.
Vil du også have en ultrakort version på én eller to linjer, hvis du fx skal bruge det til en indholdsfortegnelse?
Af Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad
For at hjælpe elever med at læse naturfaglige tekster med fagligt udbytte, introduceres sproglige redskaber som tekstoverskrifter, tekståbnere og afsnitåbnere. Disse værktøjer hjælper med at identificere tekstens fokus og struktur.
Tekstoverskriften giver et klart billede af tekstens emne, mens tekståbneren afslører de vigtigste punkter i begyndelsen af teksten. Afsnitsoverskrifter og afsnitsåbnere følger samme princip og hjælper elever med hurtigt at få overblik over, hvad hvert afsnit handler om.
Redskabet thema er centralt, da det hjælper med at organisere og forstå den faglige systematik i tekster. Ved at identificere themaer og underthemaer lærer eleverne at navigere i fagtekster og få et klart billede af, hvordan et fænomen bliver præsenteret og forklaret i teksten.
Derudover anvendes grafiske fremstillinger som flowcharts og diagrammer til at understøtte forståelsen af komplekse naturfaglige begreber, hvilket gør teksterne lettere at forstå. Ved at bruge disse redskaber bliver eleverne i stand til selvstændigt at analysere og forstå tekster med naturfagligt indhold.
Som en del af en progression i undervisningen lærer eleverne at bruge disse sproglige redskaber i takt med deres udvikling. I indskolingen fokuseres på at forstå og anvende sætningsåbnere, mens elever i de ældste klasser arbejder med at identificere og forstå de dybere strukturer i teksten, såsom informationsforløb og årsags-virkningsforhold.
Sammenfattende gør disse redskaber det muligt for eleverne at mestre både fagligt indhold og det faglige sprog, hvilket styrker deres evne til at læse og forstå naturfaglige tekster med et konkret fagligt udbytte.
Læs hele artiklen her
Kunstig Intelligens: frihed, lighed og broderskab
Artikel på vej
AI ændrer alt: Hvad mister vi, og hvad vinder vi? Bliver eleven sat fri, og kan nysgerrigheden sejre? Dyk ned i fremtidens læremiddel.
Oplæg med: Martin Exner, Jakob Damgaard Laursen og Anette Vestergaard Nielsen
Af Anette Vestergaard Nielsen
Når du inddrager faglige tekster i undervisningen, har både du og eleverne en forventning om at øge elevernes faglige viden. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at tilpasse teksterne til elevernes forskellige læseniveauer. Det giver dem mulighed for at engagere sig med materialet på deres eget niveau, hvilket både fremmer deres forståelse og interesse.
Nedenstående er et bud på, hvordan en tekst om sæler i et længere forløb om sæler på Grønland er tilpasset fem forskellige niveauer – fra enkle beskrivelser til dybdegående biologisk og kulturel analyse.
Læseniveau 1: Enkle beskrivelser for begyndere
På det første niveau præsenteres eleverne for grundlæggende information om Grønlandssælen, Ringsælen og Klapmydsen på en meget simpel måde: “Grønlandssælen er en sæl, som lever ved Grønland. Når den er ung, er den grå med mørke pletter. Når den bliver ældre, får den sorte pletter på ryggen. Grønlandssælen svømmer til Canada om efteråret for at få unger. Ungerne har hvid pels.” Teksten er kort og enkel, og den gør det nemt for eleverne at forstå de vigtigste træk ved sælerne.
Læseniveau 2: Mere information og beskrivelse
I næste niveau bliver teksten lidt mere udførlig, og eleverne lærer om, hvordan sælerne lever og tilpasser sig deres omgivelser: “Grønlandssælen svømmer til Canada om efteråret for at få unger. Ringsælen er den mindste sæl i Grønland, og den lever hele året der. Om vinteren trækker den vejret gennem huller i isen, som kaldes åndehuller. Klapmydsen har en stor næse, som den kan puste op til en ballon. Denne næse bruges til at advare andre sæler, eller når to hanner kæmper.” Denne tekst giver eleverne et større billede af sælartenes adfærd og tilpasninger.
Læseniveau 3: Udvidet beskrivelse og kontekst
Her bliver teksten mere detaljeret og forklarer, hvordan sælerne lever og migrerer: “Grønlandssælen migrerer om efteråret til Newfoundland i Canada for at få unger. Ringsælen, som er den mindste sæl, bor hele året i Grønland. Klapmydsen kan veje op til 450 kilo, og dens næse kan blæse op til en stor ballon, som bruges i sociale interaktioner. Hvalrossen, der er større, har lange stødtænder og lever af snegle og muslinger. Den skal bruge havis for at hvile sig.” Eleverne får her en forståelse for de biologiske funktioner og adfærd, der gør disse dyr så fascinerende.
Læseniveau 4: Avanceret forståelse og biologisk kontekst
For elever på dette niveau bliver teksten mere teknisk og forklarer de fysiologiske og økologiske aspekter ved sælerne: “Grønlandssælen (Pagophilus groenlandicus) udvikler mørke pletter, når den når voksen alder, og migrerer om efteråret til Newfoundland for at få unger. Ringsælen (Pusa hispida) har runde ringe i sin pels og trækker vejret gennem åndehuller, som den skaber i isen. Klapmydsen (Cystophora cristata) kan veje op til 450 kilo, og dens elastiske næse kan udvides til en ballonlignende struktur. Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er kendetegnet ved sine lange stødtænder og lever af muslinger og snegle i kystområderne.” Her er den videnskabelige terminologi og den økologiske betydning af hver art i fokus.
Læseniveau 5: Kritisk analyse og dybdegående forståelse
Dette niveau henvender sig til avancerede elever, der er i stand til at analysere sælbestandens økologiske rolle og de etiske spørgsmål omkring sælfangst: “Grønlandssælen, en af de mest kendte arter i det arktiske Grønland, har udviklet sig til at kunne overleve under ekstreme forhold. I sine yngre år er den grå, men udvikler senere mørke pletter på ryggen. Arten følger en årlig migrationscyklus, hvor den migrerer til Newfoundland om efteråret for at få unger, som fødes med hvid pels. Hvalrossen er kendetegnet ved sine lange stødtænder og lever primært af muslinger. Dette skaber et tæt forhold til isområderne, som er afgørende for dens overlevelse. Diskussioner om bæredygtigheden af sælfangst og dyrevelfærd er centrale i debatten om Grønlands ressourcer og etiske jagtmetoder.” Dette niveau kræver, at eleverne både forstår de biologiske aspekter og engagerer sig i samfundsmæssige og etiske problemstillinger.
Ved at tilpasse læsematerialet til fem forskellige læseniveauer kan læreren sikre, at alle elever får en dybdegående forståelse af emnet om sæler, sælfangst og bæredygtighed i Grønland. Fra enkle beskrivelser til komplekse analyser kan eleverne engagere sig med emnet på deres eget niveau, hvilket fremmer både deres viden og kritiske tænkning. Læsning på forskellige niveauer giver en varieret og inkluderende tilgang til læring og gør komplekse emner som sælfangst tilgængelige for alle.
Find alle teksterne i deres fulde længde her
Se præsentation om hele forløbet her
Big Bang 24
Vejen til åbne tekstsvar kan styrke skriftligheden i den daglige undervisning
og kan anvendes når/hvis den skriftlige afgangsprøve ændres med åbne tekstsvar.
Hvordan ser et godt tekstsvar ud?- vejen til åbne tekstsvar
Præsentation
Big Bang konferencen 2024
Dokumenter til brug i forberedelse af undervisning
"Vejledning til progressionsplan" er formuleret i forbindelse med bogen Ind i naturfag af Grethe Kjær Jacobsen og Ruth Mulvad. Vejledningen giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan man kan integrere sproglige elementer i naturfagsundervisningen for 1.- 6. klasse.
Den præsenterer en faglig og sproglig progressionsplan, som er opdelt i tre sektioner, der dækker to klassetrin ad gangen: 1.-2. klasse, 3.-4. klasse og 5.-6. klasse.
Planen beskriver, hvordan kompetenceområder som undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation kan integreres i undervisningen.
Dokumentet indeholder forslag til konkrete tekstaktiviteter og sproglige redskaber, der passer til de forskellige klassetrin.
Derudover anbefales det, at eleverne arbejder med at beskrive, forklare, argumentere og instruere, og der gives
vejledning i, hvordan disse aktiviteter kan organiseres i undervisningen. Skemaet i planen giver en oversigt over, hvordan man kan planlægge undervisningen med fokus på både fagligt indhold og sproglig udvikling.
Sprog i naturfag – Nøglen til dybdegående forståelse
Erfaringer fra Sølystskolen i Silkeborg.
Hvordan kan vi hjælpe elever med at forstå naturfaglige tekster og lære faglige begreber? Svaret ligger i en sprog-baseret tilgang til undervisning, der ikke blot fokuserer på indholdet, men også på de sproglige redskaber, der gør komplekse emner lettere at forstå.
En effektiv metode til at opnå dette er gennem brugen af thema og systemisk funktionel lingvistik (SFL). Med disse redskaber kan eleverne få et struktureret overblik over tekster og forstå, hvordan naturfaglige fænomener organiseres. Særligt de sproglige elementer som tekstoverskrifter, tekståbnere og afsnitsoverskrifter spiller en afgørende rolle i at hjælpe eleverne med hurtigt at identificere vigtige informationer og få et klart billede af tekstens hovedpunkter.
I naturfag er det ikke kun vigtigt at forstå, hvad en plante er eller hvordan den fungerer, men også hvordan vi sprogligt beskriver og forklarer disse fænomener. Ved at benytte sig af visuelle og sproglige redskaber, som flowcharts og grafiske fremstillinger, bliver det lettere for eleverne at forbinde ord og begreber med de abstrakte processer, der ligger bag.
Redskaberne understøtter ikke kun forståelsen af tekster, men giver også eleverne de nødvendige værktøjer til selvstændigt at kunne navigere i informationstunge fagtekster. Dette giver dem en solid grund for videre læring, ikke bare i naturfag, men også i andre fagområder, hvor et klart sprog og struktur er essentielt.
Ved at anvende en sprogbaseret undervisning, der integrerer disse redskaber, kan lærere hjælpe eleverne med at udvikle en dyb forståelse af både indholdet og sproget i naturfagene. Det bliver ikke kun lettere at lære – det bliver også sjovere at forstå verden omkring os.
Se alle redskaber fra Sølystskolen her
Eleverne kan have udfordringer med, hvad de skal skrive. Men der er hjælp at hente. Med SkoleGPT kan eleverne får forslag til formulering på den tekst, de har brug for. Jo bedre de promter GPTen, des bedre bliver den foreslårede tekst. Det vigtigste er, at eleven ved, hvad de vil skriv om, hvem de vil skrive til, og på hvilken måde de vil formidle teksten på.
En Chatbot er en maskine, der har et kæmpe bibliotek at trække på, når teksten skal formuleres.
Udfordringen er, at få den til at skrive den rigtige tekst, der passer til formålet.
Den systemisk funktionelle lingvistik kan være med til at tydeliggøre de valg, eleven skal træffe, når hun skal promte maskinen.
CFU har udarbejdet en plakat, som hjælper eleverne til at promte chatbotten, der kan skrive en tekst på baggrund af kontekstvariablerne felt, relation og måde.
SkoleGPT
Prøv selv i undervisningen - Sammenlign to tekster
Redskaber fra SFL værktøjskassen giver mulighed for at analysere sig frem til det teksterne kan i forhold til det de skal gøre.
Prøv eksempelvis en sammenligning mellem to tekster om drivhuseffekten.
Find for eksempel processerne og undersøg om de er relationelle eller materielle. Altså om hvorvidt teksten beskriver verden eller forklarer verden